
Hvad du kan sælge, eller hvad du ikke kan sælge
Fødevarer med kontroversielle ingredienser
Der er stor forskel på, hvordan fødevaretilsætningsstoffer reguleres på de to markeder. Den europæiske fødevarelovgivning forbyder mange tilsætningsstoffer, som stadig er tilladt i amerikanske fødevarer.
Den europæiske fødevarelovgivning har forbudt gul nr. 5 (tartrazin) og rød nr. 40 (Allura Red) på grund af beviser, der forbinder dem med sundhedsproblemer, herunder hyperaktivitet hos børn.
EU forbyder kaliumbromat, der bruges som bageingrediens for at forbedre dejens egenskaber, på grund af dets mulige forbindelse til kræft. Kommercielle bagerier i USA bruger fortsat kaliumbromat til brødproduktion på trods af, at der ikke findes strenge føderale regler. Mejeriindustrien i USA bruger rekombinant bovint væksthormon (rBGH) til at øge mælkeydelsen fra malkekøer, men de europæiske myndigheder har forbudt brugen af det. De europæiske myndigheder har forbudt produktet, fordi de ønsker at beskytte både dyrevelfærd og menneskers sundhed mod potentielle kræftrisici.
Kosmetiske produkter under lup
Det europæiske reguleringssystem for kosmetiske produkter er lige så strengt som andre EU-direktiver. EU klassificerer isopropylparaben sammen med isobutylparaben som forbudte stoffer, fordi de påvirker hormonsystemets funktioner, selv om de fortsat er tilladt i USA. De europæiske myndigheder har forbudt produkter til lysning af huden, der indeholder hydroquinon, fordi der er dokumentation for potentielle kræftfremkaldende bivirkninger og hudlidelser. I USA markedsføres hydroquinon som en ingrediens i håndkøbsløsninger til lysning af huden. Det antimikrobielle kemikalie triclosan findes i tandpasta, sæber og deodoranter i USA, men EU har forbudt brugen af det. De europæiske myndigheder har udtrykt deres miljømæssige bekymring over triclosan og har samtidig sat stoffet i forbindelse med antibiotikaresistens.
Kemikalier og pesticider – forskellige tilgange til risiko
Ukrudtsmidlet glyphosat, som findes i Roundup og andre produkter, er fortsat under intens EU-overvågning på trods af dets udbredte brug i USA. EU begrænser brugen af glyphosat til en vis grad, fordi stoffet viser potentielle forbindelser til kræftudvikling og miljøskader.EU forbyder neonikotinoide pesticider, fordi de forårsager dødelig skade på bier og andre bestøvende organismer. USA fortsætter med at bruge neonikotinoide pesticider, men indfører nye restriktioner for brugen af dem.
Børneprodukter og sikkerhed
Ftalater bruges som blødgørere til at skabe fleksibel plast i forskelligt børnelegetøj og -produkter. EU har begrænset brugen af specifikke ftalater som DEHP, DBP og BBP på grund af deres mulige skadelige virkninger på børns sundhed, især hvad angår reproduktions- og udviklingstoksicitet. EU forbyder brugen af flammehæmmere PBDE’er (polybromerede diphenylethere) i møbler og børnepyjamas, der sælges i Europa, fordi disse stoffer er blevet sat i forbindelse med hormonforstyrrelser og neurologiske skader.
Energieffektivitet i elektronik
EU indfører strenge krav til evaluering af energieffektiviteten i elektriske apparater. Produkter, der bruger energi ineffektivt, må ikke sælges på markedet i henhold til EU’s økodesigndirektiv og energimærkningsforordning. Det amerikanske marked accepterer ældre energiintensive apparater som køleskabe, klimaanlæg og glødepærer, men disse produkter ville være i strid med EU’s regler for energiforbrug.
Indhentning af nødvendige certificeringer
For at få succes med at udvide til markederne i EU og USA er det afgørende at få de nødvendige certificeringer. I EU er det vigtigt at få CE-mærket, da det bekræfter, at et produkt overholder de europæiske sikkerheds-, sundheds- og miljøstandarder. I USA skal du fokusere på at få certificeringer fra FDA for fødevarer og kosmetik og fra EPA for kemikalier. Disse certificeringer sikrer, at dine produkter opfylder de lovgivningsmæssige krav i hver region, hvilket gør det lettere at komme ind på markedet og overholde lokale love.
Konklusion
De lovgivningsmæssige tilgange mellem markederne viser betydelige forskelle, selv om begge steder prioriterer forbrugernes sikkerhed. EU anvender et forsigtighedsprincip for at begrænse produkter, der potentielt kan påvirke sundhed eller miljø, selv når de videnskabelige data stadig er usikre. Virksomheder, der henvender sig til både det amerikanske og det europæiske marked, er nødt til at justere deres produktlinjer, fordi EU’s sikkerhedsstandarder er højere end USA’s.