Lever wellness-initiativer på arbejdspladsen op, hvad de lover?

Storbritannien har store problemer med arbejdsrelateret mental sundhed. I betragtning af økonomiske, sundhedsmæssige og livskvalitetsmæssige effekter hjælper faktorer som stramme deadlines, alvorlige arbejdsbyrder og giftige kulturer med at estimere et problem, der koster landet 300 milliarder pund årligt.

De aktuelle statistikker giver et bekymrende billede. Fra 73 % i 2020 til 66 % i 2023 falder arbejdsstyrkens trivsel ifølge en Inpulse-undersøgelse. Ifølge den seneste undersøgelse “Health and Wellbeing at Work” udført af Chartered Institute of Personnel and Development har sygdomsrelateret fravær nået et 10-årigt højdepunkt.

Arbejdere tager nu i gennemsnit 7,8 sygedage årligt, en betydelig stigning fra de 5,8 dage, der blev registreret før pandemien. I 2023 rapporterede svimlende 78 % af organisationerne fravær på grund af stress. Dette tal stiger endnu højere til 92 %, når man ser på større virksomheder med over 250 ansatte.

Mange virksomheder løser disse problemer kreativt

Miljøkonsulent fra Tyler Grange indførte en fire-dages uge og hybridarbejde for at hjælpe med voksende fravær. I løbet af fyrre uger bragte dette fraværet ned med 76 %. Simon Ursell, grundlæggeren, understreger behovet for skræddersyet støtte frem for HR’s generelle wellness-programmer.

Mentale sundhedsdage og fleksibelt arbejde hjalp London Office Space med at blomstre. Alex Ugarte, driftschef, bemærker lavere fravær og advarselssignaler om træthed.

PVL’s administrerende direktør Petra Velzeboer finder et bekymrende mønster af virksomheder, der går tilbage i deres bestræbelser på velvære efter epidemien. Hun understreger, at selvom virksomheder ikke helt har ansvaret for medarbejdernes glæde, kan de sætte miljøet i stand til det.

Evaluering af sundheds- og wellness-programmer forbedrer deres effektivitet

48 % af virksomhederne bruger en kontinuerlig forbedrings- og feedbackmekanisme til at finpudse deres sundhedsinitiativer. Kun 27 % gennemgår dog omhyggeligt kvaliteten af wellness-resultaterne for medarbejdere, der er involveret i disse programmer eller interventioner.

Organisationer er stadig for det meste afhængige af to hovedforanstaltninger til at evaluere effektiviteten af wellness-initiativer og -udgifter: personalefastholdelsestal og medarbejdersygefraværsrater.

De oftest nævnte fordele ved at starte wellness- og sundhedskampagner omfatter:

• Udvikling af et bedre og mere inklusivt virksomhedsmiljø
• Forbedret balance mellem arbejde og privatliv
• Forbedret medarbejderengagement og moral