AI og brandets omdømme: Hvordan kunstig intelligens omformer mediernes tillid

Forskere testede, hvordan kunstig intelligens evaluerer de 100 mest værdifulde brands i verden – specifikt ud fra deres kvalitet, troværdighed, innovation og samlede værdi. Det viste sig, at AI oftest trækker på traditionelle redaktionelle medier – disse har størst indflydelse på dens svar. De står for 61 % af alle AI-genererede svar og dominerer især, når det gælder evaluering af troværdighed (65 %) og brandværdi (72 %).

Selv nu, hvor digitale platforme dominerer, og indhold i høj grad genereres af kunstig intelligens, er klassisk redaktionel journalistik stadig den vigtigste kilde, man kan stole på. At

blive nævnt i relevante medier har stadig stor betydning. Og det er netop derfor, at en god PR-strategi er mere værd end nogensinde .

Source: Hard Numbers

AI stoler på brands – måske for meget

Mærkernes eget indhold har en overraskende stor indflydelse på AI – især inden for innovation (66 %) og kvalitet (55 %). LLM-modeller overtager ofte ukritisk brandpåstande som fakta. På spørgsmål som “Er denne virksomhed troværdig?” svarer de i stil med “Det påstår de, at de er – så ja.”

“Store sprogmodeller er afhængige af redaktionelt og proprietært indhold, når de skaber et billede af virksomheder. I modsætning til journalister kan de dog ikke anvende kritisk tænkning eller danne sig en uafhængig mening”, hedder det i undersøgelsen fra Hard Numbers.

Mens kunstig intelligens ikke stoler meget på virksomheders udsagn, når de vurderer troværdighed eller pris, lader den sig i langt højere grad påvirke af dem, når det gælder emner som innovation og kvalitet. Det er både en mulighed og en risiko; det afhænger af, hvor ansvarligt brands håndterer deres indhold.

Source: Hard Numbers

Virksomhederne er begyndt at tage AI-systemer alvorligt – de behandler dem på samme måde som journalister eller investorer, fordi de påvirker opfattelsen af brandet.

AI og brandets omdømme: En ny æra af SEO-optimering

Søgemaskineoptimering er stadig meget vigtig, men grænserne udvides. Det handler ikke længere kun om Google. Brands overvåger i stigende grad, hvordan AI-sprogmodeller behandler deres indhold. Disse modeller har deres egne regler. Som forskningen viser, er AI hovedsageligt afhængig af optimeret indhold. Det skal have en klar struktur, korrekte metadata og krydslink af høj kvalitet. Sådanne sider optrådte oftere som kilder i AI-genererede svar, især for emner relateret til innovation.

SEO er ikke død. Men brands skal også tage højde for, hvordan kunstig intelligens “tænker”.

Indholdsstrategi skal også være etisk

Ved første øjekast kan det se ud til, at hvis AI stoler på verificerede kilder og redaktionelt indhold, burde risikoen for misinformation være lav. Forskning viser dog det modsatte. Kunstig intelligens trækker på kilder, der teknisk set virker troværdige , men som ikke selv kan se, om information er sand eller vildledende. Den kan ikke tænke kritisk som en journalist; den kan ikke sætte spørgsmålstegn ved ubekræftede påstande eller stille opfølgende spørgsmål. Det betyder, at hvis et brand skaber indhold, der er veloptimeret, struktureret og formelt ser troværdigt ud, kan AI tage det til sig uden forbehold – selv i tilfælde, hvor et menneske let kunne opdage manipulation. Derfor advarer dokumentet om den voksende risiko for misinformation. I

et miljø, hvor AI erstatter klassisk søgning, og hvor folk i stigende grad stoler på korte svar uden faktatjek, er brandets ansvar endnu vigtigere end før. Troværdighed handler ikke længere kun om selve indholdet, men også om, hvordan kunstig intelligens behandler det og sender det videre uden kritisk filtrering

. Kunstig intelligens ændrer ikke reglerne for opbygning af omdømme, men styrker i høj grad det, der allerede fungerer – især styrken ved redaktionelt indhold. Kunstig intelligens har også stor indflydelse på, hvordan brands arbejder med indhold, hvor de optræder, og hvilken tone de vælger i dag.